Seniorblodprøve

Hvorfor skal mit kæledyr have taget en seniorblodprøve?

Når dit kæledyr bliver ældre, stiger risikoen for visse sygdomme, bl.a. i nyrer, skjoldbruskkirtel og leddene.

Derfor anbefaler vi alle kæledyr i senioralderen – dvs. omkring de 7 år, lidt lavere for de store hunderacer – at få taget en blodprøve, hvor vi specifikt undersøger for de aldersrelaterede lidelser.

Klinikkens laboratorium har udstyret til at selv at foretage analyserne, så du har svaret med det samme.

M.h.t. leddene, så er det slidgigt, der tænkes på. Her bruges resultatet af blodprøven til at træffe valget af smertestillende medicin ud fra, da nedsat funktion af disse organer vil udelukke nogle af de gængse præparater.

 

Hvor tit skal mit kæledyr have taget en seniorblodprøve?

Det afhænger af, om der er konstateret nogle sygdomme eller ej.

Hvis der ikke er nogle bemærkninger til blodprøven og den kliniske undersøgelse, vil vi typisk anbefale en ny prøve om et år.

Hvis dit kæledyr derimod har forandrede blodprøvevædier eller klinisk lider af f.eks. slidgigt, så vil vi anbefale et kortere interval mellem blodprøverne.

 

Husk, at et år for os svarer til 6-8 år for dit kæledyr – og i det tidsrum kan der nå at ske meget.

Vi vil rigtig gerne fange eventuelle lidelser i opløbet, for så har dit kæledyr oftest et meget bedre resultat af behandlingen og de tiltag, vi anbefaler.