Vi bruger bioregulatorisk medicin hos Dianalund Dyreklinik

Bioregulatorisk medicin (BMR) er homøopatisk medicin doseret efter standarddosering. BRM er meget udbredt i andre lande som f.eks Tyskland, hvor man i mange tilfælde udelukkende bruger disse former for medicin i stedet for den ”almindelige” medicin.

Vi hjælper dit dyrs krop til at hjælpe sig selv

Når vi bruger BRM, så hjælper vi kroppen til at hjælpe sig selv- med andre ord støtter vi de processer, som kroppen mangler hjælp til i forbindelse med sygdomme eller uheldige tilstande såsom nedsat funktion af immunsystemet, nervøsitet, nedsat funktion af kredsløbet mv.

Vi oplever, at dyrene hurtigt får det bedre og at vi i flere tilfælde har et langt bedre resultat, når vi bruger BRM, enten alene eller i kombination med den ”almindelige” medicin i forhold til, hvis dyret kun modtog den konventionelle medicin.

Klinikkens hjertepatienter har i særdeleshed fået et stort terapimæssigt løft efter vi har indført BRM til dem i vores behandlings-strategi.

Støtte til et immunsystem, der ikke fungerer optimalt

Når dyrene er syge eller de skal modtage behandling, der kræver bedøvelse, så starter vi ofte med en blodprøve – ligesom vi andre får taget, når vi enten er ”mere end almindeligt”- syge eller skal i narkose.

Sådan en blodprøve kan vi i klinikken undersøge for mange ting incl nedsat funktion af immunsystemet, og her har vi tidligere ikke rigtigt kunne gøre noget ud over at optimere fodring og evt give nogle tilskudsprodukter.

Det kan vi imidlertid nu, for indenfor BRM er der helt specifikke stoffer, der går ind og støtter immunsystemet. Når dyret får taget en kontrolblodprøve efter endt behandling, er alle værdier som oftest normale igen.

En anden positiv sidegevinst er, at jeg ikke ser de samme bivirkninger, som der af og til opstår ved brug af den konventionelle medicin, ligesom brugen af antibiotika kan sænkes mærkbart.

Hvis der er behov for det, kan BRM uden problemer kombineres med den gængse medicin så som smertestillende og antibiotika.