Kastration og sterilisation

Neutralisering dækker over kastration af hankatte og sterilisering af hunkatte.

Hvornår bør man vælge at neutralisere sin kat?

Hvis man har en hankat, der markerer (tisser op ad ting) indenfor, stikker af og slås meget med andre katte i området, vil en kastration dæmpe denne uønskede adfærd.

 

Hunkatte steriliseres oftest for at undgå uønskede drægtigheder, men mange vælger også sterilisation for at undgå tumorer i mælkekirtlerne.

Hvilken alder skal min kat have for at blive neutraliseret?

Det mest normale er omkring 6-8 måneders alderen.

Vi anbefaler, at man venter, til ungkatten vejer over 2 kg.

 

Hvad skal man være opmærksom på efter neutralisation?

Neutraliserede katte og især hankattene, har en overrisiko for at danne urinvejssten.

Det kan man undgå ved at give dem et foder, der forebygger dette.

Desuden kan stofskiftet kan falde med op til en tredjedel, så der er risiko for overvægt, hvis man bibeholder det sædvanlige foder og giver det i den normale mængde.

 

Hvorfor skal jeg vælge Dianalund Dyreklinik, når min kat skal neutraliseres?

Vi er ikke de billigste, da vi ikke mener, at prisen er en kvalitet i sig selv.

Neutralisation er en regulær operation, som skal foregå under sterile forhold, hvor fokus både mht anæstesi og selve indgrebet samt opvågningen er lige så vigtigt som ved andre operationer.
Det er en rutineoperation, ja, men det gør ikke, at vi sænker barren for vores standard.

Vi går ikke på kompromis og derfor er det ikke “bare” en neutralisation, det er en operation, hvor vi har ansvaret for, at din kat har det godt før, under og efter indgrebet!

Som ved alle andre operationer følger der naturligvis smertestillende medicin med hjem, samt rådgivning om, hvad du skal være opmærksom på i tiden lige efter operationen og fremadrettet.
Du vil også blive tilbudt at få noget foder med hjem, der tilgodeser den nye situation for din kat.

Så for at svare på spørgsmålet om, hvorfor du skal vælge Dianalund Dyreklinik, når din kat skal neutraliseres, så er det fordi, vi prioriterer høj faglighed – også ved neutralisation!