Sundhedsundersøgelse

Hvor tit skal min kat til sundhedsundersøgelse ?

Her i klinikken anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse.

Hvad dækker en sundhedsundersøgelse over?

Ved en sundhedsundersøgelse bliver din kat gennemgået fra næsetip til halespids.

Der bliver lyttet på hjerte og lunger, kigget ører og øjne, efterset tænder, den bliver vejet, mærket igennem for ømheder, hævelser og knuder ligesom leddene checkes for normal bevægelighed.

Katte over 7 år gamle får også målt blodtryk og anbefales desuden at få taget en seniorblodprøve.

Hvornår skal min kat vaccineres?

Hvis din kat er udenfor, bør den vaccineres en gang årligt for at være beskyttet mod virusinfektioner som kattesyge og calicivirus. Her i området har vi meget leukæmi hos kattene og derfor vaccinerer vi standartmæssigt mod leukæmi også.

Hvis din kat udelukkende er indekat uden kontakt med fremmede katte, er vaccination ikke nødvendig.

 

Hvorfor skal min kat til sundhedsundersøgelse hvert år?

1 år for os er måske 6-8 år for din kat og der kan der nå at ske meget med kroppen og med forværring af sygdomme. Det er altid bedst, hvis vi har mulighed for at tage tingene i opløbet.

Klinikken er “Cat Expert”-certificeret

Dianalund Dyreklinik har titlen af at være certificeret “Cat Expert”.
Vi sørger for at kattene er så rolige og tilpasse i klinikken som muligt. bl.a ved at bruge ferromoner (duftstoffer), som giver katten en fornemmelse af fred og ro og ingen fare. Derudover har venteværelset et tilbagetrukket område til kattene og har katten mest lyst til at sidde i vores store vindue i konsultationsrummet, mens den bliver undersøgt, er det helt ok.

Dorthe er “The Cat Woman” – hun har mange års erfaring med katteadfærd, opdræt og håndtering og er rigtig god til at “læse” kattene.
Nye ejere oplever ofte, at deres katte er meget rolige og trygge ved konsultationer her i klinikken – hvilket de fortæller ikke altid har været tilfældet ved andre dyrlægebesøg.