Aktivering

Aktivitetslegetøj

Vi har masser af aktivitetslegetøj både til hunde og katte og vi får ofte nye og spændende ting hjem.
Du får altid vejledning og gode tips og tricks med, når du køber aktivitetslegetøj hos os.

 

Starmark produkter

Starmark produkter er tygge- og aktivitetslegetøj af høj og stærk kvalitet til din hund.

Der er noget til alle hunde, både de helt små og de store, kraftigt tyggende hunde.

Aktivitetsprodukterne kan fyldes med lækre godbidder eller regulær mad – det er helt op til dig og din hund.

Det kan være en rigtig god idé at have flere forskellige, som bruges i en periode hver, så din hund oplever, at den får nye udfordringer, når der kommet et andet aktivitetslegetøj på banen med jævne mellemrum.

 

Lickimats

Slikkemåtterne er utroligt populære – de bruges både som belønning, til afledning og til smidighedsøvelser.

Det er beviseligt afstressende for hunden at bruge en lickimat; man kan påvise en frigivelse af afslappende signalstoffer i hjernen, når hunden slikker maden i sig på den måde.

De fås i flere forskellige udformninger og kan med fordel bruges med noget lækkert dåsemad.

De fås også til kat og her er der en yderligere bonus ved at bruge dem til vådfoder og det er, at kattene nemmere kan spise af dem, fordi vådfoderet ikke kører rundt som i en skål.

 

Snusemåtter

Snusemåtterne er sjove! Her gemmer du dens tørfoder eller lækre, tørre godbidder i måtten, hvorefter din hund skal snuse sig frem til dem, inden den kan nyde lækkerierne.

Det stimulerer hundens naturlige adfærd at bruge sin næse og det er med til at gøre hunden naturlig rolig, at den får opfyldt sit naturlige instinkt.

 

Vi bruger både snusemåtter og lickimats i klinikken og hundene er meget begejstrede for dem begge.